Her er du: Forsiden » Jobs » Interviewerjobs » Telefoninterviewer

Telefoninterviewer

TNS Gallup er Danmarks største og førende analysevirksomhed.

Vi øger hele tiden vores aktiviteter og søger derfor telefoninterviewere til vores lokaler på Østerbro i København med tiltrædelse snarest muligt.

Få et studiejob / ekstra job hos TNS Gallup
Er du frisk på at spørge danskerne om deres liv og hverdag og nysgerrig efter at høre deres svar, så bliv interviewer hos Danmarks største analysevirksomhed.
Som telefoninterviewer hos TNS Gallup bliver du en del af et ungt og uformelt miljø med mange søde kolleger, der hver dag skaber viden om det danske samfund. De emner, du typisk interviewer folk om, handler om danskernes holdninger og meninger til politiske og samfundsaktuelle emner samt deres medie- og forbrugsvaner.
 
Ekstra penge og tid til dig selv
Som telefoninterviewer hos TNS Gallup garanterer vi dig stor fleksibilitet, så du både har mulighed for at tjene ekstra penge samtidig med, at du har tid til dine gøremål og dine interesser. Hver uge planlægger du selv, hvilken dag du vil arbejde, og vi har åbent alle ugens syv dage, så får du lyst til at arbejde mere end én dag om ugen, er du altid velkommen til det. 
Arbejdstiden som telefoninterviewer ligger i hverdagene fra klokken 16:00 til 21:30 og i weekenderne fra 12:00 til 18:00. Du vil på hver vagt få en fast timeløn med gode muligheder for at opnå bonus oveni.

Interesseret, så kontakt os!
 Hvis du synes, det lyder interessant at være med til at skabe viden, og er du udadvendt og har flair for at tale med mange forskellige mennesker, så udfyld vores ansøgningsskema her

Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.
Når vi har modtaget din ansøgning, vil du hurtigst muligt blive kontaktet med henblik på deltagelse i et introduktionskursus. Et introduktionskursus varer ca. 5-6 timer.

Har du spørgsmål til interviewerjobbet, er du velkommen til at kontakte os pr. mail på adressen gallupinterviewer@tns-gallup.dk.

VIGTIGT! Vi behandler ikke ansøgninger sendt pr. mail - disse skal udfyldes via vores elektroniske ansøgningsskema.