Her er du: Forsiden » Viden - Nyhedsbrev

Viden - Nyhedsbrev

viden_logo_m.gif

                   TNS Gallups Nyhedsbrev juni 2008

Kære læser,

Vi lever midt i en medierevolution. Drivkraften er danskernes teleforbrug i form af både mobil og internet - og dermed finder man teleselskaberne lige i centrum af begivenhederne.

Hos TNS Gallup ved vi faktisk temmelig meget om danskernes teleforbrug. I 2001 skabte vi GTI (Gallup Telekom Indeks), der er en syndikeret analyse for teleselskaberne, og den har kørt lige siden.

Heri kan man f.eks. se, hvor store forandringer, der sker specielt i disse år. F.eks. er de yngre forbrugere i voldsomt tempo på vej væk fra fastnettet.

Det er selvfølgelig en oplagt analyse for teleselskaberne, men da teleforbruget har en så markant indflydelse på vores hverdag, kan der være inspiration at hente for andre typer virksomheder. Du kan læse mere om GTI i dette nummer, og analysen er faktisk tilgængelig for andre.

I dette nummer bevæger vi os også ud over landets grænser - hvilket vi i TNS Gallup gør stadigt oftere for danske virksomheder. Det sker ud fra en erkendelse af, at vidensopsamling i dag skal styres mere centralt - dels for at effektivisere indsamlingen og dels for at styrke anvendeligheden som beslutningsgrundlag.

Men også i historien om de nye leverandøranalyser er vi mere internationale. Umiddelbart kan man jo sige, at en kunde bare kan finde en ny leverandør, hvis han er utilfreds.
Således fungerer konkurrence normalt. Men så enkelt er det ikke mere. For mange store virksomheder er hverdagen så kompleks, at der er fordel i også at få leverandørrelationerne gjort mere effektive frem for blot at skifte.

Det er en analyse, som mest vil blive brugt af store internationale virksomheder, men TNS Gallup i Danmark har spillet en central rolle i udviklingen af den nye model.

God læsning!

Henrik J. Hansen
adm. Direktør

 

 

 



 

 



 

Læs VIDEN...

Læs hele juni-nummeret her

Modtager du ikke allerede VIDEN, eller har du spørgsmål eller kommentarer, kan du kontakte os på viden@tns-gallup.dk