Her er du: Forsiden » Viden - Nyhedsbrev » 2007

2007

viden_logo_m.gif

       TNS Gallups Nyhedsbrev september 2007

Kære læser,

Det er vigtigere end nogenside at spare på elektriciteten. Men hvordan får man danskerne til at spare på forbruget? I dette nummer af VIDEN fortæller vi om samarbejdet mellem TNS Gallup og Elsparefonden om en afdækning af, hvordan elektriciteten i realiteten bruges i husstandene og om danskernes dybtliggende motiver for at spare - eller at være revnende ligeglade!

Vi fortæller også om en ny æra for målingen af radiolytning med introduktion af PPM, der elektronisk og automatisk registrerer, hvilke radiostationer der lyttes til.

DR/Panelet har i nogle år været en af DRs primære kilder til viden om seernes og lytternes brug og ønsker. Nu skal panelet udvides til at dække endnu flere behov, og i dette nummer fortæller DR om, hvorfor man har valgt TNS Gallup ikke blot som leverandør, men også som sparringspartner med kompetence på mediaområdet.

Den kompetence ligger også bag en medieanalyse om de hjemløses avis Hus Forbi, der viser sig at have en størrelse og en værdi, der utvivlsomt kommer bag på de fleste.

Som eksempler på spændvidden i TNS Gallups kompetencer beretter vi om helt andre opgaver: Om samarbejde med Samsø Linien for at klarlægge behovet for at investere i en katamaranfærge og om Entry/Exit Survey Systemet, der på en enkel men effektiv måde fortæller virksomheder, hvorfor medarbejdere siger op, og hvordan exit-motiverne løbende udvikler sig.

Særnummer af VIDEN

Med denne udgave af VIDEN følger desuden også et særnummer af VIDEN - "Look Inside VIDEN", der beretter om TNS Gallup som arbejdsplads.

Tilvejebringelse af beslutningsklar viden og rådgivning til vores kunder er et vanskeligt job, som lræver virkeligt professionelle og kompetente medarbejdere.

Derfor har vi valgt at "åbne vores døre" og fortæller vores kunder og forretningspartnere om, hvad der egentlig foregår i kulissen hos Danmarks førende analyse- og rådgivningsvirksomhed.

I dette særnummer har vi valgt at give medarbejderne ordet og ladet dem fortælle, hvordan de arbejder med beslutningsklar viden. Hvordan lige netop deres bidrag har ført til TNS Gallups fortsatte succes.

Vi håber, du med dette nummer af VIDEN får et godt indtryk af TNS Gallup som arbejdsplads og dedikeret forretningspartner.

God læselyst!

Henrik J. Hansen
adm. direktør

Læs VIDEN...

Læs hele september-nummeret her

Læs sær-nummeret af VIDEN her

Modtager du ikke allerede VIDEN, eller har du spørgsmål eller kommentarer, kan du kontakte os på viden@tns-gallup.dk