Her er du: Forsiden » Vores Markedsfokus » Medier » Outdoor

Outdoor

TNS Gallup har udviklet et system til at dokumentere stationære outdoor medier. Med udgangspunkt i OTS-betragtningen (Opportunity To See) etableres dækning og frekvens for medierne.

Grundstammen i TNS Gallups metode er registreringen af danskernes trafikmønster.
Dette gøres ved hjælp af en særlig interviewteknik, hvor svarpersonen redegør for hele sin færden den foregående dag. Disse oplysninger indsamles ved hjælp af markering på et vejkort, hvor svarpersonen med interviewerens hjælp indtegner hele sit turforløb.

Denne proces er meget detaljeret med registrering af trafikmidler, skift, pauser, tidsforbrug, formål, ophold i indkøbscentre, ved togstationer mv.
Kortlægningen foregår med geografiske kort, og kortene fremkaldes på svarpersonens egen computer, således at svarpersonen på stedet kan se og godkende sine egen ture i trafikken.

Alt opstillet outdoor-udstyr er markeret på kortene: plakatmuligheder, læskærme, søjler, husgavle m.v. Herved bliver det muligt at bestemme antallet af alle mulige kontakter for hvert eneste outdoor-medie.

Den overordnede målgruppe er personer 15-66 år, (ekskl. visse erhvervsgrupper med atypiske trafikmønstre såsom chauffører, betjente, bude m.v.)

De indsamlede interview er fordelt på bølger henover kalenderåret. Interviewene er jævnt fordelt på ugedage og der er dagligt kvoteret på køn, alder, erhvervsaktivitet samt geografi.

Materialet er vejet efter køn x alder og region.

I 2005 gennemførte TNS Gallup interview for Clear Channel A/S.

Clear_Channel_logo.gif

I 2008 gennemførte TNS Gallup interview for AFA JCDecaux A/S.

Outdoormeter-gallup_lille.gif

Se en mere detaljeret beskrivelse af Outdoormeter samt resultater på www.outdoormeter.dk Her har du mulighed for at opstille kørsler for en lang række målgrupper, med udgangspunkt i en given serie.  

I Index Danmark/Gallup samles løbende information om outdoor-medierne. Her findes oplysninger om eksponeringen af en lang række forskellige typer outdoor-medier:

  • Plakater på togstationer/perroner

  • Skilte i S-tog/regionaltog øst for Storebælt

  • Skilte i busser

  • Reklame på siden af busser

  • Reklame bag på busser

  • Reklame på siden af informationsstandere

  • Plakater udenfor butiks- og indkøbscentre

  • Plakater på husgavle m.m.

  • Reklame på siden af buslæskærme

  • Store plakatsøjler på hjørner og pladser

  • Politikens lysavis

Respondenterne får vist billeder af de enkelte eksponeringssituationer og for hver type spørges om, hvor ofte man observerer de respektive reklamemuligheder.

Kontakt

outdoor.gif

Tina Skov Gretlund
Senior Research Executive

T: +45 39 27 27 27
E: tina.gretlund@tns-gallup.dk

 

Læs mere...

Se en mere detaljeret beskrivelse af Outdoormeter samt resultater på www.outdoormeter.dk.

Kontakt Senior Research Executive Tina Skov Gretlund for adgang til sitet.